Jeg har lige løbet en dejligt morgentur om søerne. Det er så mærkeligt. Når det er så mørkt som nu, føles det som om, man stadig ikke er vågen. Samme tunge rytmefaste vejrtrækning, og lige så spredte flavrende tanker. Er glad for de søer, de lys der falder i dem, de svaner der flyver over dem, og den himmel man kan ser der.

Nå. Jeg har kastet mig ud i noget. Efter at have screenet mine sidste mange dates... det har vel mere været nights.... og indset, at jeg er så dårlig til at komme ud af busken, at jeg nærmest kun har været sammen med næsten venner, næsten kolleger og næsten familie har jeg besluttet at oprette en dating-profil. Det er sgu grænseoverskridende. Folk kan jo se på én. Og folk i business-sammenhænge kan det samme. Det er min største frygt, at sidde til et møde og mærke at man er genkendt. Men hvad fanden er der egentligt galt i at ville andet end at møde folk efter 10 øl i byen. Det er vel nærmest bare fornuftigt. Hvis de spurgte om man var gift (er i øvrigt oplevet i arbejdssammenhænge adskillige gange) så vill jeg jo svare ærligt ... det er måske netop det, der er galt. Det fornuftprægede. Ej, jeg må stoppe. Arbejder for helvede netop med online medier og deres store sus. Er som en læge, der ikke tør spise medicin.

Kunne naturligvis gå uden billede... men vil gerne kontaktes tror jeg. Mmm, Jeg er bange.