Der er stadig vind i sejlene, og tak for det. Har lært, at være taknemlig for selv de små ting i hverdagen. At det ikke er en selvfølge at jeg rejser mig helt op, og at der skal være plads det. Er ikke mere så irriteret over de dage, hvor jeg ikke magter – hvilket jeg også kan takke min kære mand for. Dels fordi at han har været en god støtte og hjælp, men også stillet spøgsmålet ” og hvad sker der lige ved det ”. Der sker jo ikke noget ved at støvet lægger sig, eller at vasketøjet ikke kommer på plads – ja selv mine planter har accepteret, at det er sådan !

Spøg til side. Vi var inde hos min far med Nescafé, chokolade og ikke mindst en syv stjernet Metaxa cognac. Ingen mindre kan gøre det, for så er det kun til at vaske op i - er han holdning. Fred være med ham i det. Jeg skal nok lade den stå. Men bortset fra det, så var han i et vældigt humør. Roste ham i høje skyerne, for ” næsten ” selv kunne rejse sig fra sengen, og med hjælp fra rollator, gå over til en lænestol. Det er fantastisk at være vidne til - i for hold til da han lå på sygehuset, og ikke kunne spise selv, eller kende os. En sygeplejerske har talt med ham vedr. visitering til fremtidig bolig, og han virker positiv stemt for en plejebolig. Har selv haft emnet oppe, men tror ikke rigtig han forstod det der, eller også kunne han mærke, at det for mig – var svært. Ikke mindre svært var det i dag, da jeg skulle bede om hans underskrift - til at måtte bruge hans dankort. Var den anden dag i banken for at betale en regning, for ham, vedr. den hidtidige ophold i aflastningen. Bankdamen brokkede sig gevaldig over, at jeg ikke havde en fuldmagt. Den fik jeg så i dag, og skal bare have afleveret. Kunne i drømme om at snyde ham på nogen måde, og vil kun handle i hans egen interesse. Det ved han også godt, og grinede gevaldig over ” du skal jo nødig komme i Ribers ” kommentar. Efterlod ham med fjernsynet tændt, chokolade til den ene hånd, og kaffe og cognac til den anden.

Michelle har været forbi dag. Hun vil gerne ” låne ” nogle penge, til at købe noget til hendes bedstefar. Det kunne jeg ikke sige nej til ! Ved hvor meget han betyder for hende, samt at det for hende allerede er sidst på måneden.

Skriver lige nu med André på msn. Han har det ikke så godt ( stemmer ). Det går ham meget på, at han er sygemeldt fra hans arbejde i Føtex pga. rygsmerter. Tager det meget rolig, og prøver at give ham støtte og vejledning. Trøster mig med, at han er omgivet af god personale. De ved det godt, og jeg ved, at de er der for ham.

Den mindste har damebesøg , og jeg er blevet formanet om at ” tie stille”. Han synes indimellem at vi er pinlige; men det mener jeg er forældres ret at være, men selvfølgelig med måde ;-)

Nu hvor jeg har varmet op ved tasterne, vil jeg skrive en mail til en depressionsramt veninde. Kender jo turen !