Never-ending-midgormsorms-lange latterlige latterlige melankoli.

Jeg spiser godt og lækkert, jeg tager i teatret, til koncerter, til fester, jeg ser film, jeg inviterer, jeg løber, jeg flirter og lykkes og mislykkes og og og jeg gør alt muligt... prøver at leve og få noget ud af det.... og alligevel hader hader hader jeg mig selv, når jeg kommer hjem en dag fra job, og ikke synes jeg har præsteret. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre ved det. Jeg føler mig utaknemmelig og dum, spejler mig alt alt alt for meget i min præstation. Som om det er det eneste jeg er. Jeg har et rart sted at bo, fantastiske venner, forældre, søskende, job, kolleger - hvad fanden er der galt med mig? Jeg har kvalme, og jeg tuder som en lille kylling, og jeg er sur på mig selv.

Og det er IKKE på den tid af måneden, for det er for kort tid siden sidst.