Min datter blev i går taget for butikstyveri. Et eller andet siger mig, at det ikke er første gange hun har gjort det. Er næsten også overbevist om, at det var en eller anden form for alkohol hun havde gjort sig til tyv for. Jeg har altid lært mine børn hvad der er rat og vrang, og hvad man bør og gør. Men hendes misbrug og ikke mindst tiltagende behov når hun er sammen med hendes kæreste – gør hende uopnåelig. Hun tror alt er godt, bare de er sammen. Hun kan styre det, og ikke mindst passe på ham, så han ikke synker dybere. En falsk illusion der vil noget.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Måske håbe på at hun bliver psykotisk igen, så hun kan blive indlagt. Hun har efterhånden fået flere tilbud om indlæggelse, men har afslået hver gang. Hvis hun bliver psykotisk, bliver hun voldelig og selvdestruktiv, og med de papir hun efterhånden har oparbejdet, så er det lige til den lukkede. Det er sørgelig at det skal være ønsketænkning, men for mig er det et håb om den rette hjælp. Hun fortalte om tyveriet via sms. Jeg skrev bla at jeg synes at hun var en klovn, og om hun ønskede at ende som ham hun var ved begravelse ved. Skrev også at hende og jeg skulle have en snak når hun kom hjem. Tror desværre ikke at hun kommer lige med det samme. Det er aldrig rart at skulle se nogen i øjerne når man har dummet sig. Bekymre mig om hendes medicin, som er her hjemme, og som jeg plejer at hjælpe hende med at dossere.

Må hellere komme på i bad og så på arbejde, selv om det ikke er lysten som driver lige nu