De gamle ryster på hovedet. De er også virkeligt gamle, for vi er bedsteforældre. For det gør man bare ikke i jeres alder, det er usundt og se hvad jeres sidste eskapade førte til. Kan I to ikke tage det roligt, slappe lidt af, spille lidt golf, gå en tur i anlægget. Mor kan strikke til de mange børnebørn, mens Far sover under avisen og på bordet står kaffe, fløde og småkager.
Sådan en forløber med GPS er for sportsfolk og I har hjerte- og karproblemer, hvad skal I dog med sådan én?
Den er sjov, den kan registrere en masse ting, hastighed, distance, tid, puls, energiforbrug. Man kan overføre data til computeren og sammeligne træningspas. Man kan planlægge sine træningspas overføre data til uret, som så bipper og sladrer, hver gang man dovner den under en træning. Man kan også løbe med en virtuel makker.
Den får os op af sofaen, væk fra TV, væk fra hyggespisning og drinks på terrassen. Når vi er ude med den, er vi ikke syge, tænker ikke på læger, hospitaler, knive og gift. Vi kan se at træningen giver resultat, at kroppene lever, fungerer, at blodet strømmer gennem årerne og føler endorfinens velvære.
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Forløberen med GPS er publiceret
23/07-2009 15:04 af
Calypso.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.