Jeg må vist være... pre et eller andet. Igår fløj jeg afsted og var kisteglad, og idag blev jeg pludselig grebet af melankoli....
Kom hjem og nåede lige fornemmelsen af at være helt alene i verden. Afskyer pludselig mine tanker og handlinger omkring fyr og ham fra Roskilde. Intrigante singlepiger, der rager og regerer... drikker sig fulde, og flirter som ind i helvede. Og jeg er en af dem. Og de tror at alt overfladisk har betydning og har kun deres egen navle som fokus. Og jeg er en af dem. Add Badrr. Så få dig dog noget indhold i livet frøken. For helvede da også.

Og det med ensomheden er jo en gang hø. Imorgen skal jeg ud med veninde, og har sagt nej til gadefesten, hvor et væld af mennesker fra kærestedagene ville være glade for at se mig. Lørdag til søndag skal jeg i sommerhus hvor hele 40 mennesker kommer, og weekenden efter samme tur. Og et splitsekund efter at jeg havde nået at lade fornemmelsen af ensomhed sætte sig i maven på mig ringede søster og spurgte om ikke jeg vil med ud at høre jazz, og jo... det vil jeg gerne. Summa summarum. Jeg er ensom fordi jeg har en hel halv time med mig selv. Fuck dig dit skarn frøken. Skam sig.

Men det hjælper jo ikke noget. Nu er det sådan jeg har det. Med tårer i øjnene.
Lad os bare håbe, at det er det der pre, der gør det. Ikke andet.

Mmm. Snøft.