I fredags var jeg til 2. scanning, nakkefoldsscannigen. Det var helt fantastisk. Det var et lille menneske på 10,1 cm fra hoved til hale, altså uden benene. Men benene var der skam, ligesom arme, hænder og hjerne:)
Den lille fes rundt derinde. Hoppede og bevægede sig. Det var så fantastisk at se. Jeg kunne ikke lade være med at grine nogle gange, men det var de heldigvis vant til.
Alt var perfekt. Risikoen for downsyndrom var 1:16580, altså ud af alle de kvinder der føder i år, er der en med samme størrelse nakkefold der KAN risikere at være en down. Så det var jo perfekt:)

Så er vores kæmpe sugemalle død. Et forsøg minkæreste havde gang i. Han havde en dag en mega sugemalle med hjem. 30 cm lang ca, og et hoved på størrelse med en flad tennisbold... Den var alt for stor til mit akvarie, desuden hader jeg sugemaller. Så i 14 dage ca gik den i et improviseret akvarie, bestående af en murebalje med pumpe og planter, samt et rør den kunne gemme sig i. Det virkede egentlig meget godt, men i og med der ikke var varmelegeme i, stod den i køkkenet... Det blev jeg altså træt af, så da vandet i dammen var 17 grader, det var der i april med alt den sol, og dammen er ikke ret dyb, kom den derned. Men i forgårs var den så død. Det gik altså ikke. Det havde jeg også forudsagt.
Men nu er den taget op og gravet ned, for kæresten vil da selvfølgelig have skelettet.....! Yummie

Og så har jeg ofte hård mave. Det er skide træls, men det er jo en del af det at være gravid... Jeg forsøger at drikke mere vand, men jeg glemmer det ofte. Det er dumt. Nogle gange husker jeg at tage et glas vand, hver gang jeg tager en kop te, og det vil jeg igen prøve idag, håber jeg husker det. For det er dælme træls med hård mave. Og inden jeg blev gravid, havde jeg meget sjældent hård mave. Øv altså