16 år siden

Lysere tider på vej

Er du lesbisk
Jønsse
8 år siden
Boxning
Ida Hansen (...
6 år siden
11 dag på fyldepinden og ...
Gaffa Brandt
11 år siden
Udstillingen
Hanna Fink (...
11 år siden
En lørdag.
Michala Esch...
15 år siden
En brutal årstid
Olivia Birch...
9 år siden
Så mange startsteder...
George Smile...
10 år siden
Bryllup1 - Og så så man l...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Roligt forelsket..
Sophie Hatte...
12 år siden
Belvedere, #momlife & mis...
Racuelle Hei...
6 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
10 år siden
Min røvfattige søster
Flickarocks
10 år siden
Dagens Danmark.
Ruth Christe...
8 år siden
Hej med jer!
vintergækken
11 år siden
godmorgen og godnat
Simone Reinh...
1 år, 6 måneder siden
Dear Dairy.
Jeg er begyndt at male igen, Christ hvor får jeg tømt ud i sindets kroge. Hvorfor glemmer jeg i perioder hvor vigtigt det er, at blive ved med at gentage de handlinger som er gode for mig?.
Ballancen mellem at tie og tale, en tid til alt, hver for sig.
Jeg kan ikke læse eller skrive mig ud af mine vanskeligheder alene, der skal en anden form for handling til, men hold da kæft hvor er det vigtigt for mig at få ro i sindet, så jeg kan opfange mine egne signaler.
Jeg har brugt meget tid på at undgå at blive mere syg i sindet end jeg er.
Set me free, set me fre from my own prison. Ingen andre end mig, kan frigøre mig fra det som låser mig fast.
40 års misbrug, det er eddermame godt gået, uden at dø af det, men hold da kæft hvor har min psyke dog taget skade.
Al den erfaring jeg har opbygget, er vanskelig at videreformidle til Maria, hvilket er meget frustrerene (min egen datter, mit eneste barn, min højt elskede pige, ((rigtige mænd laver piger i første skud)) og hvilken klog skønhed jeg har været bagmand på at skyde i gang - måtte hun forvalte sit liv på betryggende måde) Maria er jo den der skulle være en renere form end sine forældre, men måske får jeg det alligevel sagt til hende imellem linierne i dagligdagen.
25 dage tilbage - puha, sindet begynder at røre på sig nu. Jeg sover ikke længere 16 timer i døgnet, og jeg drømmer om en lysere fremtid, jeg troede jeg var løbet tør for håb i en alder af 50 år, hvilket er noget tidligt syntes jeg da, jeg føler mig stadig ung, måske er det sådan hele livet, hvis man selv vil det, men det kræver disciplin og ansvarsfølelse, at bygge et sikkert fundament så man kan blive en familie i harmoni og fremdrift, på trods af et let og lyst sind, og en karakter som ikke ligger under for havesyge.

When the music starts to play
I´m go into my mind
there´s a place to stay
the only one of it´s kind -

I be there for a while
open my spirits ear and eye
speak with my innerchild
to keep him allways smile.

Kun ved at stoppe flugten fra mig selv,kan jeg komme videre med mit liv. Hvilket dejligt liv er det da ikke muligt at forme for mig selv sammen med min familie?.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Lysere tider på vej er publiceret 20/01-2009 11:10 af mitotho.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.