Det er det smukkeste vejr længe. Koldt og friskt og klart, og der er kommet is på søerne. Jeg tror jeg skal ud og gå en lang tur, og glæde mig til året der kommer.

Søster og jeg så video i mit nye hjem igår (Hallem Foe, meget meget anbefalelsesværdig!). I hver sin ende af sofaen med min kæmpedyne over os. Jeg er så glad, så glad for at bo her. Troede jeg ville komme til at ringe søster og gamle bofælle konstant på dørerne derinde, men sådan har jeg det slet ikke. Jeg glæder mig til at køre hjem, hver gang cyklen vender i den retning.

Det er anderledes at bo alene... mere sådan inde i sig selv. Jeg er en person med tendens til at falde i staver og sidde og grunde over alt og ingenting i halve og hele timer. Men det går op for mig, at så sidder jeg heller ikke længere. Så finder jeg en bog, går ned og køber noget mad, eller ringer til en eller anden, eller gør noget helt 3. Jeg tror ikke, jeg forsvinder i ingenting af at bo alene. Det har jeg ellers frygtet - meget faktisk. Lad os nu se. Det har været nogle fyldige uger her op til jul. Faren er ikke drevet over endnu.

Og så er hjelmen blevet købt. Tiger-butikken solgte nogle for 100. Med den pris, et blåt mærke lige over øjet, hukommelsen om en væmmelig lyd af hjerneskal mod asfalt samt en gedigen forskrækkelse over faldet, så er der simpelthen ingen gode undskyldninger. Ikke engang den, at der ikke var flere medium tilbage i sort, og jeg nu har en sølvgrå og kommer til at ligne Connie fra provinsen med mælkekassen bag på knallerten. Fred være med det. Det føles rigtigt at købe den, og rigtigt at have den på!