Så kom jeg længe ind til den længe ventede samtale på hospitalet, men resultatet er at jeg ikke rigtig ved om jeg skal være glad eller ked af det. Beskeden var både god og dårlig, så hvilken følelse skal jeg vælge?

Den gode nyhed er at jeg ikke har sclerose og tilsyneladende aldrig har haft det. Hvilket betyder at jeg ikke længere behøver at stikke mig hver dag, for at tage min medicin.
Jeg har heller ikke borelia eller en lang række andre sygdomme, hvilket bringer os videre til den dårlige ting.

Hospitalet aner ikke hvad jeg fejler, udover at det er en eller anden betændelsestilstand, men hvilken eller om det kan behandles vides ikke. Det vides heller ikke om det vil blive værre eller ikke, men de skader der er sket er permanente.

Hvad pokker skal jeg så gøre?

Jeg blev for nyelig fyret og min sagsbehandler sagde at de ikke kunne sende mig ud i et nyt arbejde, hvis ikke jeg havde en diagnose. Hvad så nu?

Sclerose er noget man kan forholde sig til, så ved man i det mindste hvad man fejler, men nu er jeg lige blevet kastet tilbage i det ingenmandsland, hvor jeg var for 10 år siden, da de heller ikke anede hvad jeg fejlede.

Hvad pokker skal jeg så gøre?