Jeg sad og bøvlede med matematik i går aftes. Skrev et problem til Nus, hvilket fik ham til at invitere mig ud, sygdom til trods.

Han havde ellers skrevet, at han var på vej ud for at konfrontere en anden gut der har leget med hans x og som nu opsøger ham fordi x'en tilsyneladende har påstået både det ene og det andet.

Jeg spurgte til det da jeg kom derud - og han påstod at være for træt.. Han lignede også en der var træt.. Gav ham lidt massage, hvilket fik ham til at tie stille midt i en ellers ustoppelig talestrøm. Han siger at jeg er hård ved mig selv. Har svært ved at forestille mig, at jeg er den eneste der er hård ved mig selv i den leg her, det sker bare på vidt forskellige måder.

Han var lynhurtigt igennem de problemer jeg havde. Vi lavede ikke opgaverne, men han forklarede teori og var overraskende tålmodig. Jeg forstod det. I al fald har jeg lige siddet og lavet opgaverne uden de helt store problemer. Jeg er langsom, men jeg kan godt finde ud af det.

Hvorfor han gjorde det, inviterede mig ud - kan jeg ikke forklare. Simpel godhed må være hvad jeg lige kan forestille mig, hvem gider ellers være sammen med en syg? Blev og sov. Turde ikke putte, af frygt for at smitte ham. Da vækkeuret bimlede for første gang i morges - kravlede han frivilligt over under min del af dynen. Det var rart.

Han er ambivalent, så det gør helt ondt - og så det samtidig er sjovt. Vi lå og så Family Guy - en hund havde scoret en hjerneløs blondine. Han beskrev hende som den perfekte kvinde for manden. Og at det var sådan en kvinde mænd i virkeligheden ville have. Piger med hjerne var farlige. Og havde helt forkerte ideer om hvad mænd ville og var. Pigers ideer var overromantiske og det mente han ikke at nogen mand gad.

En halv time senere, på vej ned af trappen snakkede han så om, at han ville til at give mig blomster og komplimenter - fordi det var det piger gerne ville have.. Bad ham lade være - hvis sådan noget ikke er ægte, mente jeg ikke der var nogen grund til at spilde pengene..

Det er på sådanne tidspunkter jeg formår at fange ham på et ben, det er ret sjovt.. Jeg gad godt møde hende der har ødelagt ham, ud fra den oplysning, at han aftenen forinden havde talt om, at kærester ikke kunne bruges til noget, fordi de bollede udenom. Selvfølgelig spurgte jeg til om han havde oplevet det - hvilket han havde, hvorefter han havde knaldet hendes bedste veninde som hævn. Hehe. (Guys are bastards!! but sometimes fair bastards!!) Jo mere han fortæller, jo mere giver det mening alt sammen.. Det er fedt at komme lidt tættere på for hver gang - omend han er meget påpasselig med at holde mig ude af sin øvrige verden..

Jeg tror han har luret hvad han bruger mig til.. Han er enten sindssygt dygtig skuespiller, eller også er hans hjerte bare større end han selv er klar over..

Vi aftalte ingenting, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det ikke er sidste gang jeg har set ham..

Har lige skrevet en "tak-for-hjælpen" sms til ham. Hvorfor er mænd så dårlige til sådan noget? Svaret udebliver i hvert fald...