Jeg kan ikke definere dem. Det lyder som en blanding af en dårlig boremaskine der forsøger at lave hul i betonvæggen, og en kaffemaskine der VIRKELIG trænger til at blive afkalket. Det har varet ved i en halv time.

Jeg føler mig doven, overvejer at bestille mad udefra, men jeg gider ikke spise junk. Jeg har lyst til god mad - men jeg gider ikke lave det.. Hmm.. Faktisk står der er en rest i køleskabet i fælleskøkkenet - der løste jeg lige det problem!! Yeah, nogle gange hjælper det, bare man tænker sig lidt om!!

Jeg har lyst til at snakke med Nus. Bare ringe op, og ævle løs, der var virkelig god kemi forleden nat - og morgen. Jeg har lyst til at snakke med ham. Har luret hvor det her er på vej hen, og det er ikke så godt. Jeg skulle helst ikke falde for ham, fordi han har det med den eneste ene som han har det - og fordi han for ganske nylig bare sagde at han skulle slå sig løs og prøve en masse, inden han bandt sig til hende..

Kunne godt se ham som kærestepotentiale, men ville for altid være bange for at miste ham til en anden. Derfor har jeg ikke lyst til falde for ham. Skal det være - vil jeg ikke være bange for at miste ham til sommer, når han drøner til Skanderborg igen. Hvilket han har inviteret mig med til. Jeg turde ikke love noget, han lovede til gengæld at minde mig om det, når tiden kom tættere på. Hmm..

Det er lidt en stressfaktor. Burde koncentrere mig om at lave matematik, men det kniber gevaldigt, når tankerne mildest talt er flygtige.

Jeg håber virkelig, at han dukker op her på onsdag. Har ikke hørt fra ham i dag, men han svarede dog på beskederne jeg skrev i går. Hm..

Fortalte jeg, at han er helt tosset med at blive nusset i håret? Han er helt tosset med at blive nusset i håret.. Og han synes, at mit største kompleksområde på min krop, er pænt.. Hvordan kan man så næsten andet end at falde en smule for manden?