I morges tog jeg bussen til Nørreport station. Sad bagerst i bussen, ved siden af en herre i jakkesæt. Klemt, fordi bussen var fuld. Sad og stirrede ud i luften, og mærkede noget vådt på kinden. Tørrede det væk, uden at bide mærke i det. Først da jeg blinkede, stod vandfaldet ned af kinderne. Panisk nervøsitet for eksamen i dag. Skriftlig. Mærkeligt. Sådan har jeg aldrig haft det ved en skriftlig eksamen før.
Herren ved siden af, trak lidt på sig: "Er du okay?", sagde han og bød mig et papirlommetørklæde. Måtte le ud gennem vandfaldet, og bekende kulør. Han smilede, udviste forståelse til trods for, at han vel rundt regnet var tyve år ældre end mig.
Endnu engang noget, jeg aldrig har prøvet før.
Jeg gjorde hvad jeg kunne til den skriftlige eksamen. Nå må tiden gøre resten, mundtlig eksamen venter i morgen.
Kryds fingre for at jeg undgår differentialligninger af første orden..
F
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.