:)

Og imorgen skal jeg fejre dagen med søde dejlige fyr, som jeg næsten ikke kan vente med at se... og som lige har sagt ja til at komme med ind på Roskilde som hjælper/ledsager i en enkelt af warm-up dagene, bare så vi kan danse og så han kan mærke lidt af suset, som han ellers for første gang i 10 år skal gå glip af.

Og jeg glæder mig til at drikke mig fuld med ham, og jeg glæder mig til at danse med ham. Vi har i virkeligheden været så noble, så snakkende og pæne, og jeg mistænker ham for at være gedigent hyggelig at være sammen med i festligt lag. Det var jo i virkeligheden sådan, vi mødtes. Glæder mig, glæder mig.... hvor er det fedt. Hvor er det lettende at kunne have det sådan her. Hvis jeg skal igennem hjertesorger igen, må jeg huske, at der er en anden side... at man kan blive forelsket igen... Jeg tror ikke, at jeg har troet på det. Jeg tror J er min første forelskelse. Men jeg kan mærke at det spirer... og det i sig selv er en kolosal befrielse. J er et fantastisk menneske, men han kvalte så meget, der kunne have været så let. Det er så indlysende, når en yngre fyr som ham her, så bekymringsløst blotter sig, han kommer til at virke større af det, i virkeligheden meget meget større.... og han har oven i købet med 100 gange så meget årsag til at være bekymret. Jeg er helt stolt af at kende ham. Gedigne coole gut!

Ahhh, ren vicks i lungerne. Luft under vingerne. Smil i mørket. Sommerfugle i maven.... lyst til at møde og vise hinanden verden - som bliver en anden af det. Selv om det her selvfølgelig kun kommer til at vare to uger (?), så er det en milepæl. Jeg er fri. Jeg er fri. Jeg er fri !!!!

Tak! Jeg sidder og bliver helt rørt. Jeg er taknemmelig. Fordi jeg er mig, der må opleve ham og mig selv igen. Stakkels J, der spænder ben for alt det gode ved at være kærester. Jeg håber han får det godt med de valg, han tager.