Onsdag den 7. maj 2008 Pletter på lungerne

I går var jeg på Reumatologisk ambulatorium. Vi skulle have snakket om mit gigtplagede knæ, men det nåede vi aldrig. Lægen fortalte at mine blodprøver viste at Sarkoidose tallet var meget for højt. Jeg havde også fået taget røntgen af mine lunger, fordi jeg tit får hoste anfald, hvor jeg bare hoster og hoster til jeg føler jeg ikke kan få luft. Disse billeder viste der var kommet pletter på lungerne og det er ikke godt.

Når vi lægger det sammen den vedvarende hoste, mine ledsmerter og ikke mindst min træthed, ja så er der kun en mulighed og den er jeg ikke glad ved, for den hedder Prednisolon. Og det vil betyde at jeg bliver mere og mere sulten, at jeg tager på, bliver tykhovedet og deprimeret. Men der er ingen vej uden om, ja i virkeligheden har jeg intet valg. Dog starter jeg med en lille dosis på 10 mg. Og så tager vi den derfra. Om to uger skal jeg igen have taget røntgen for at se om der er forandringer. Jeg skal også til lungemedicinerne i Holbæk. Jeg vil få en indkaldelse. Så jeg var slet ikke glad da jeg var færdig, og det blev ikke bedre af at jeg ventede 1½ time før bilen kom for at hente mig. Jeg var træt og ked af det.

Vel hjemme igen blev jeg modtaget af en glad Steffi, og sammen gik vi en lille tur. Det var dejligt vejr og med et tænkte jeg bare. ”Hvorfor hænge med hovedet, du har jo alt her, familien, dyrene og naturen”. Så nu var jeg glad igen. Jeg skulle nok finde ud af det, det skal nok gå. Bagefter da vi gik op og åbnede døren til min stue, blev jeg mødt af Mani, han sprang ned og satte sig på min skulder, medens han nippede i mit øre og spandt, så kom Elvis også, han hoppede over på den anden skulder. Og sådan gik vi over til min lænestol. Her sad jeg med mine firbenede venner og hyggede, så da jeg skulle sove tænkte jeg bare på, at livet er dejligt og jeg elsker det, uanset Sarkoidose og sygdom eller ej.