Det går bedre - rigtig meget bedre.

Jeg fik snakket med min kæreste om sex og hvordan jeg kan lide at han viser sine følelser. Og han er altså en fantastisk person at snakke med. Jeg mener, når ens kæreste siger "jeg vil meget gerne snakke om vores forhold" kan man egentlig ønske sig mere? Selvfølgelig kan man det, men ikke ret meget mere :o)

Så der var en periode på flere uger, hvor jeg følte mig dejligt forbundet med ham. Men der er sgu huller i vejen, for jeg dumpede ned i et af dem forleden dag. Jeg er ved at finde ud af, hvad der kan sætte det igang - sådan en omgang tvivl og vrede. Vreden stammer fra, at jeg for helvede synes at han burde gøre noget andet, end det han gør. Og han burde da kunne se det. Og grunden til at han ikke giver mig det jeg gerne vil have er, at han går og håner mig og holder noget tilbage - bare fordi han ved, at jeg gerne vil have det. Det sidste lyder ikke helt sundt, vel? Jeg mener, det lyder ikke helt sundt at tænke sådan, for jeg vidste rationelt godt, at det ikke havde noget med virkeligheden at gøre. Så jeg må blive ved med at grave i det, når det dukker op. Jeg snakker også med ham om det, og han kan tåle at høre om det. Så langt så godt.

Jeg tror altså at jeg tænker meget over tingene på nogle områder. Mange som kender mig ville tro at jeg bare tager alt som det kommer og ikke går så meget op i detaljer. Det gør jeg heller ikke - men når det kommer til at mærke følelser - så tænker jeg hellere end at føle. Og vreden, som jeg følte overfor min kæreste må altså hænge sammen med at der er følelser af underlegenhed, utilstrækkelighed og usikkerhed, som jeg ikke ønsker at se eller anerkende hos mig selv. Så jeg bliver virkelig vred på ham, når de dukker op - "for det er jo hans skyld". Det giver meget god mening.

Nøglen til at slukke for hjernen og mærke mere efter tror jeg ligger i, at blive ved med at tale om det, når det dukker op. Med både min kæreste og måske en god veninde. Så mister det sin magt over tid, er jeg ret sikker på...

Han er super dejlig og jeg har stadig lyst til at finde ud af det sammen. Det er et godt udgangspunkt, er det ìk?