L 154 undergraver mine demokratiske rettigheder, punktum. Karin Munk Petersen har stadig lovforslag 154 til debat, og jeg vælger at tro på, at Høreforeningen kæmper til det sidste.

Beskæftigelseskonferencen den anden dag gik godt, og jeg fik en på grineren i pauserne, når skrivetolkene skrev til mig på skærmen, hvad de havde været ude at tolke om igennem tiderne. Det går netop mest på uddannelsestolkning, erhvervstolkning (i forbindelse med arbejde) og tolkning til møder af alle mulige slags.

Mit problem var i første omgang, at mødearrangøren - Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland - ikke ville betale for mine skrivetolke, og det betød jo, at jeg ikke kunne være med til at tilkendegive min mening om den kommende beskæftigelsespolitiske linie udstukket af vores beskæftigelsesminister og andre gode hoveder.

He, Høreforeningen gik i aktion, og jeg gætter på, at de holdt Beskæftigelsesregionen fast på deres sektoransvar, men det kommer til at blive en kamp fra nu af, hver eneste gang jeg skal noget. Og så er det, at ens demokratiske rettigheder er truet på livet, når man ikke kan være med i debatten og fortælle politikerne, hvad vi handicappede har brug for. Vi sidder inde med en viden, som politikerne kan bruge, som vi handicappede bliver nødt til at kunne formidle, hvis vi skal være med til at forme vores egen fremtid.

Det må siges, at den gode vilje blev luftet, og opmærksomheden var der fra det offentliges side - men arbejdsgiverne, hm, altså lige nu er alle svanemærkede formuleringsevner gået i generalstrejke efter sammenbrudte overenskomstforhandlinger, så lad mig nøjes med at sige, at handicappede ikke var med som et af deres fokuspunkter. De lærer det givetvis aldrig.

Idag skal en offentlig instans så prøves på den gode vilje, for jeg skal et smut hen på den lokale borger service og have henvisninger - måske vride deres højre arm for en mail adresse, for det skrevne ord er jo en døvblevens foretrukne komminikationsform, og man må derfor begræde det manglende flow i udleveringen af disse adresser. Jeg skal nemlig henvises for at finde ud af hvem, der kan fortælle mig om nogen, som kan fortælle mig om, hvorvidt kommunen betaler for mine skrivetolke til møderne i det lokale beskæftigelsesråd og Danske Handicaporganisationer - møder som er væsentlige for at kunne påvirke de handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet i en positiv retning.

Betleri er skam ikke forbudt i DK, hvis det bare er raffineret !

Nå, sådan er der så meget og på med vanten. L 154 er ikke kommet igennem en 3. behandling endnu, og der er håb lige indtil det sidste. Jeg vil daffe hen til den lokale B Service.