"Du tog mit hjerte med. Pas godt på det, for det har ingen vugge med".

Jeg gør det hver gang. Og hver gang har jeg lige meget ondt af mig selv. Hver gang bliver jeg lige ked af det og sur på mig selv. Fordi jeg godt ved det. Jeg ved hvordan det bliver. Hvordan det er. Når han igen har fået hende tilbage, står jeg igen tilbage som hende han altid kommer til når hun ikke er der. Og så er det som om, at alle de ord han sagde bare ikke er der mere. Forsvundet og aldrig sagt. Fordi hun betyder mere end mig. Og jeg ved det. Alligevel bliver jeg glad indeni hver gang han siger, at han savner og elsker mig. Fordi jeg stoler blindt på ham. Fordi jeg ikke kan give slip. Fordi han allerede har ødelagt mig. Han kan ikke gøre mig mere ked af det end han tidligere har gjort. Men alligevel. Så er jeg der stadig. Hver gang. Og det bliver jeg ved med at være. Også efter den her tekst og alle de andre tekster jeg kommer til at skrive, hvor han igen har såret mig. Fordi han på et tidspunkt gav mig noget, som jeg håber, han engang vil give mig igen. Jeg kan ikke beskrive det.
For ham er jeg hende, han ved er der. Fordi det har jeg altid været. Men det ødelægger mig at være hende. Fordi jeg også vil have noget igen. Jeg bliver nødt til at få noget igen for at vide, at jeg ikke bare er hende. Men det er. Fordi jeg har ladet ham gøre mig til hende. Og jeg hader mig selv for det. Hader at jeg sidder og skriver denne patetiske og ynkelige tekst.

Jeg bliver nødt til at give slip. Helt slip. Fordi at jeg ikke ved om jeg længere har lyst til at han skal kende mig så godt. Fordi jeg ikke tror, at jeg har lyst til at vi skal være okay. Fordi han ikke længere tænker over hvordan jeg har det med hans kæreste og ham. Fordi jeg ikke burde have det sådan med ham og hans kæreste. Fordi jeg er nødt til at have en anden der ved alt om mig. Fordi jeg ikke længere vil lyve overfor min familie om at jeg snakker med ham. Fordi jeg ved at han gør mig ked af det. Fordi jeg ikke længere kan huske hvornår han sidst gjorde mig sådan rigtig glad. Fordi jeg har brug for at komme videre. Fordi jeg har brug for en bedste ven, der interesserer sig for mig. Fordi jeg har brug for en, der giver mig selvtillid. Fordi jeg ikke længere vil have brug for ham. Fordi jeg ikke kan holde til at holde så meget af ham. Fordi jeg ved, at jeg kan give slip.

Jeg ved bare ikke hvordan??