Soldaten var forbi i går, sammen med en kammerat. Han havde skaffet mig noget jeg skulle bruge, og kom for at aflevere. Har ikke set ham i et stykke tid - denne gang blev det så for første gang i skadet tilstand - spurgte til om ikke han var sej? Han smilede - selv seje mennesker kommer åbenbart til skade!!
Han kiggende på Hunden, hans kammerat - og på mig, og så tror jeg ellers der kom gang i de blå øjne. De funklede, og han så helt - hvordan skal jeg udtrykke mig - forelsket ud? Jeg forstår ikke den mand, men jeg kan ikke sige mig fri fra at være faldet "lidt" for ham.. Troede ikke jeg skulle have noget kys den dag, men da Hunden lagde an til at gå, fik jeg alligevel et kram, som han ikke helt ville give slip på - den ene balle fik et lille klem - og helt ude på gangen - sørme også et kys.. Et blidt, skønt, fantastisk kys, som gør at det bliver endnu sværere at vente til næste gang jeg får et..
Og det netop som jeg har planlagt en tur til Odense fra fredag til lørdag - for at besøge en der tilnærmelsesvis forguder mig og min krop og sandsynligvis ikke ville kun lade den være om han så fik håndjern på? Det er sikkert usselt at spille på to heste, men - screw!!!
F
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.