...og jeg griner, for min nødplan endte med at blive dejlig dejlig en :)

Venindes ven var nemlig en del af nødplanen, og man kunne sagtens få ham med hjem igen... det er jeg så glad for. Igår var han decideret lækker, havde fået lidt skæg og ladet håret gro lidt. Blev stolt, da jeg så ham i baren... som om han allerede var min (nogle gange overrasker jeg mig selv og er langt mere selvsikker, end jeg tror, jeg er) Jeg var glad og fuld og sad fuldstændigt ufortrødent og fortalte hans venner, at om lidt ville jeg altså score deres ven med hjem. Jeg griner lidt af det nu. Heldigt at han så også ville... hans venner kan godt lide mig, tror jeg...og jeg dem. Han var lige til at spise med smilehuller og juleglade øjne, mens han flintrede rundt blandt alle sine venner, som han havde inviteret på bar. Vi havde det rigtigt sjovt og hyggeligt. Og så dejligt at ligge i sengen om morgenen, og nyde at hinanden er der. Rulle sig ind til hinanden og smile grine, fordi man synes det er lidt noget rod, men også dejligt og rart. Ved ikke om jeg kunne blive forelsket i ham... tror ikke han er i mig, hvad bilder han sig ind :) Nej, helt ærligt, så er han jo på ingen måde heller min drøm. Han er bare en pisse sød og dejligt fyr. Og så synes han vist at jeg er lækker, og det er jo svært at stå for.

Nå, men det, der var det store, var jo i virkeligheden det, at det lykkedes mig at have det sindssygt hyggeligt med mine venner og J til middagen inden by-turen. Han kom senere, larmende og voldsom og vækkede de små, så typisk ... måske var han lidt småfuld ... til en alle tiders middag, som min fantastiske børnehaveveninde har lavet.

Og jeg kunne give ham tørt på i diskussioner og tage lidt grundigt pis på ham og alle hans fordomme. I virkeligheden havde jeg det storartet. Og hans ven grinede meget....hans ældste ven, som jeg nærmest har været lige så meget kærester med som J, fordi de altid altid var sammen. Så fedt at drille hinanden, som vi plejede. Det føltes som om vi alle havde savnet det.

På et tidspunkt begyndte han at fortælle om hans bytur fredag, hvor han havde mødt gud og hver mand, og jeg kunne mærke det isne gennem hele kroppen af angst for, hvor den historie ville fortælle sig hen .... exit exit exit tænkte jeg. Og så exittede jeg ud i byen og hentede venindens dejlige ven, som jeg lige nu faktisk savner lidt. Han måtte gerne være blevet hele dagen.

Hvis der er nogen, der siger noget om trøst, så har de meget ret. Men god trøst, der har endt med at tage billedet i hvert fald i lidt tid, og det er det bedste af det hele.