Min samvittighed tillader ikke at lade min søster leve i uvidenhed, selv om det vil hun nok har det bedst med. Synes at situationen omkring min far har taget en graverende drejning, som giver mig meget stof til eftertanke. Ved godt at mine tanker kan indimellem kan fylde en septiktank op !
Talte i tlf. med ham i går. Fortalte om mit møde nordpå i dag, og at jeg ikke kunne køre ham ud til hans besøgsveninde. Sagde at han bare skulle bruge taxakortet når han skulle af sted, og at vi så kunne tale sammen omkring afhentning. Fornemmede forvirring omkring det at selv skulle stå for at komme af sted, og prøvede at undskylde med han ikke kunne lide at jeg betalte taxaen for ham. Havde ingen argumenter da jeg sagde, at jeg i tidernes morgen vist også havde brugt hans konto, så det kun var ret og rimelig at jeg betalte.
Vi aftalte at han skulle prøve at kontakte besøgsveninden, for hvis hun ikke skulle på dagcenteret som hun plejer, så kunne han måske komme noget før, og jeg kunne dermed nå at køre ham. Han regnede ikke med at træffe hende før her til formiddag, så vi kunne tales ved der. Men ak… Farmand ringede både kl. 04.00 og 07.00 her til morgen, for at fortælle at det var i orden. Tidspunkter han før i tiden aldrig kunne drømme at ringe på.

Har sendt en sms til min søster, og spurt pænt om jeg ikke må komme forbi når jeg alligevel er på disse kanter. Afventer stadig svar. Forventer at hun vejler at pleje sin fornærmethed, frem for at æde hendes stolthed.

Er stadig ikke i hopla til mødet med stedet, men glæder mig til at møde André. Han virker til at være kommet igennem tunnelen for denne gang, og have det bedre.

Må hellere komme i bad, få pakket div. ting og sager som den unge mand har glemt her hjemme, og så komme af sted. Det bliver en lang dag………….