Dette var min mors ord i en mail til mig, da jeg sagde, at hun da bestemt ikke skulle give min kommende bog (udgiver dagbog fra Fyldepennen på Politikens forlag) i gave til et familiemedlem. Han er ældre, dybt intelligent og jeg vil ikke forarge ham med alle mine svagheder og fyrefixerier. Fik denne irettesættelse af Mutti:

"Du skal ikke tage fejl af din familie!

Ældre er bare unge der er blevet ældre, vi har ALLE prøvet lidt af hvert, så den holder ikke, og hvad tror du lige dine bedsteforældre har oplevet, men ikke fortalt?? Du har bare oplevet dem som farfar, farmor, onkel ja sådan nogle som altid har haft en voksenrolle overfor dig, men de ser dig som et moderne ungt menneske, en kvinde. De er meget imponerede over dig, dit mod og at du følger dine drømme, selv om det gir dig kvaler."

Min mor har også givet mig en havfruekop, der er malet i blå på hvidt porcelæn.

Og min bedstefar har skrevet et digt, da jeg inviterede i påsken (han skriver altid poetiske postkort):

"Vort dejlige barnebarn, vor skønne sønnedatter
som snart springer ud som Danmarks dejligste forfatter
ønskes tillykke med forfatterskab og din nye hule
at vi er stolte af dig, vil vi ikke skjule"

Har sagt det før og siger det igen: Min familie er verdensklasse. I det hele taget har de støttet vildt op om "1001 tårs tøsetanker", selvom de ikke kender halvdelen, og at de - i mit hoved - SLET ikke kan tåle mosten. Jeg har endda i forordet skrevet, at jeg vil rive nogle sider ud, før den går på familieomgang.

Tror egentlig at jeg er mere sart end dem. For jo, de har jo også været der engang. Måske ;-)