Jeg sidder og redigerer mine dagbogstekster fra Fyldepennen til næste bog, som er lidt mere hudløs. Pludselig bliver jeg i tvivl om det hele og føler mig sårbar, men så gik jeg ind på gamle kommentarer i perioden. Og de er altså skønne!

Det kan godt være lidt svært for mig i dag at huske, hvorfor jeg startede med at skrive dagbogstekster. Det var af ren og skær skriveglæde og som en ventil. I dag er jeg lidt hæmmet, fordi jeg er sprunget ud. Men når jeg så læser kommentarerne, husker jeg også, hvorfor jeg turde åbne mig så meget. Fordi folk også kom med deres erfaringer og råd.

Det har været en kæmpe berigelse for mig - især i perioder, hvor ikke alt var til at grine af. Tak for jer. Og undskyld at jeg lyder som en hel Oscar tale for tiden, men har pludselig følelserne uden på tøjet igen... og så får jeg lyst til at give knus til mine virtuelle venner :-)