Så dukker den utilregnelige Nellemor op igen. Jeg sidder her og prøver på at få styr på mit glade og positive jeg, der befinder sig bag en mur af gråd og forbitrelse. Det går over - om ldt skinner solen og jeg er glad og i godt humør igen.

Her i det lille røde hus i marsken går det godt. Kærligheden blomstrer mellem min søde mand og jeg. Han er bare så dejlig og overbærende overfor mig og mine sjove ideer og han har god grund til at blive elsket og holdt af.

Vi har travlt i haven - min private anlægsgartner har anlagt nye bede til mig og jeg har handlet stort ind af forskellige løg og knolde, stauder og frø. Jeg glæder mig til at få en blomsterhave i år - satser på at få en have, der kan tage pippet fra dem, der kommer og ser min have. Jeg elsker blomster og jo, jeg kan kun glæde mig til at se, hvad jeg kan få frem at det, jeg sætter i jorden. I går var jeg ude næsten hele dagen. Jeg fik det største bed gjort rent - vendt al jorden med en spade og fik rykket alt ukrudt op. Brændnælderne - de små sataner blev hevet op med deres alenlange rødder og mine fingre brænder endnu - og kongelys pipler op overalt i bedet. De blev alle gravet op - skulle næsten hel til Kina efter rødderne - så er jeg aldeles ligeglad med om det er en smuk blomst/plante. For mig er det en plante fra helvedes forgård - og den skal bare udryddes fra min have.

Anne er blevet 18 år og har fået sit kørekort. Det er dejligt - og lidt underligt at tænke på, at hun blot kan sætte sig bag rattet og køre sin vej. Hun har også fået en lille rød Polo at futte rundt i - men ak og ve - politiet hentede pladerne fra hendes bil, fordi vægtafgiften manglede at blive betalt. Politiet sneg sig ind og tog pladerne, som gemene tyveknægte - jeg er endnu i chok over, at betjenten ikke først henvendte sig til mig, når jeg var hjemme. Jeg oplevede ham som meget arrogant- skældte ham ud og var nær blevet noteret, fordi jeg kaldte ham "idiot". Det må man ikke - det ved jeg udemærket, men jeg var hel fra snøvsen - over at han bare invaderede min grund. Nu har vi så bøvlet med at få hentet nye plader - jeg skal have undersøgt, hvor meget papir vi skal have med på motorkontoret - ja - jeg skal også have undersøgt hvor motorkontoret er henne i vor nye kommune og dets åbningstider.

Den glade og positive stemning breder sig, Grunden til grådens rand er, at jeg netop har skrevet en mail til en ven, hvor jeg ønsker venskabet ophører. Det gør ondt dybt ind i sjælen, men nogle gange må man være selvisk og tænke på, hvad der er bedst for een selv og her er valget ubetinget at ophøre enhver kontakt. Med tiden læger alle sår, men ligenu er jeg sårbar og græder over, at jeg måtte tage denne beslutning.

Jeg vil forsøge, om jeg kan være Fyldepennen mere tro - jeg har jo haft så meget udbytte af den, lært så meget og fået så meget respons. Så lad se, hvornår der atter ligger en tekst fra mig.

Anyway - nu vil jeg i gang med dagens dont. I aften skal vi holde bestyrelsesmøde i Sejlklubbens aktivitetsklub - her hos os, så jeg skal vel have bagt lidt boller og vandbakkelser.

Dagens ord: "Den, som ikke undertiden føler altfor meget, han føler sikkert alt for lidt" af "Jean Paul" (J.P. Richter.)

og til alle sidst - en kop kaffe og en smøg.

Hyggehejsa fra en nynneagtig Nellemor.