Du kender mig.. ikke længere...

De første år
Camilla Grub...
11 år siden
Sindsyg med klarsyn
Michael Nevs...
7 år siden
Hvor blev mit af?
roed
12 år siden
Tiden
Zein Ali (Bi...
4 år siden
Det grå hår.
Ace Burridge...
12 år siden
Bliver jeg nogensinde god...
Jønsse
9 år siden
brænde
Peter
9 år siden
Lyden af livet
Hannah White...
9 år siden
Forbi ....
Halina Abram...
7 år siden
Tilbage i Danmark
Salomon
10 år siden
bare træt...aldrig alene
Kenny Raun (...
11 år siden
Sort og hvid.
Line Ley Jen...
10 år siden
Brunkager
Hanna Fink (...
10 år siden
Er det noget eller det fo...
Maria jayash...
2 år siden
Bon jovi
Martin Micha...
5 år siden
Byerne
Tine Sønder ...
12 år siden
Aaaangst!!!
Camilla Rasm...
17 år siden
..Som den jeg var engang. Med et er jeg er en anden. På nogle punkter. Mit nye liv har lært mig, at jeg er nødt til at indhente hvad jeg har forsømt på nogle andre punkter tidligere. Før blev der aldrig ringet til mig, når der var fest. Nu vil den nye omgangskreds så nødigt holde en uden. Det nye liv bliver hilst så hjerteligt velkommen.

Det ser dog desværre ud til at have kostet en ret høj pris. En af mine bedste venner.
Om det er prisen værd, ved jeg ikke før jeg kommer ud på den anden side, om fem år.

Det føles som om der er et tomt rum i hjertet, der ikke er fyldt ud.

- - -

Jeg sidder og kigger på en plasticpose fra Australia Zoo. Jeg var der, for lidt mindre end et år siden. Total fedt. Steve Irwin var der ikke - han var ude og sætte antenner i nogle krokodiller længere oppe nordpå. Nu er manden død.

Jeg talte med hajer med børnene i dag i skolen. Hver gang 1 menneske dør eller kommer til skade pga. hajer - dør 20.000 hajer pga. mennesker. Da jeg var ude og scubadykke ved Great Barrier Reef, så jeg en. Den sov. To meter lang. Hvis den kunne havde den sikkert snorket. Det var en fed tur. Jeg udviklede mig virkelig meget - både i løbet af turen - men også bagefter.. Man lærer noget om sig selv på sådan en tur - man lærer hvem de rigtige venner er..

- - -

Andet semester på uddannelsen er gået igang i Jylland. Jeg holder vinterferie hjemme ved mor og far, og forsøger så vidt det er muligt at vise at jeg har lært noget ved at afprøve min nye viden på dem, så godt det nu kan lade sig gøre. Som forventet ved forældre dog altid en smule bedre.

Jeg smiler lidt for mig selv. Over hele verden. Over mine venner. Og de nye. Mit nye liv. Der er nogle personer, jeg bare ikke kan lade være med at elske, og som jeg nærer en utrolig respekt for. Jeg tænker lidt på, om de mon ved det. Om de har nogen anelse om, hvor meget de egentlig betyder for mig. Ikke at jeg ikke kunne lære mig selv at undvære dem, men nu er jeg kommet så tæt på hver enkelt - at jeg er virkelig glad for at have fået lov at være en del af alle deres oplevelser.

De er alle sammen brikker i det puslespil jeg kalder mit liv. Brikker der får det samlede puslespil til at syne meget større og meget mere værdifuldt. Set fra mit perspektiv. Lige nu, et fugleperspektiv.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Du kender mig.. ikke længere... er publiceret 15/02-2007 21:03 af Sophie Hatter (Femininum).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.