Bonusrunden til 38 grader, (nej) tak!

At se tilbage
Simone Krist...
10 år siden
70 år + 3 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Uhm ... Efterårets kryb o...
Mikala Rosen...
12 år siden
Introduktion til mig
Anne Olsen (...
9 år siden
Stil, grill og musik
Martin Micha...
5 år siden
Inspiration eller fjolled...
Kellany Bram...
11 år siden
Svampe.
Ruth Christe...
8 år siden
Fitness
Peter
12 år siden
Nede på point
Olivia Birch...
9 år siden
i bad med Noa
Peter
9 år siden
Så kom der en Lille-bebs.
Michala Esch...
15 år siden
Hypergrafi
Camilla Rasm...
16 år siden
Eksamen
RachelBlack
11 år siden
Forbi ....
Halina Abram...
7 år siden
Faldskærmsudspring - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
Flæskesteg og brækkede ri...
Olivia Birch...
10 år siden
Flytnings-spænding, og li...
Kasper Lund ...
8 år siden
Ak ja, ak ja. Jeg kan jo ikke risikere at være rask i julen, når nu jeg har været syg de sidste to år. Så bare for at være helt sikker smed jeg lige en blærebetændelse med på diagnoselisten. *Suk*

Nå, jeg får da spist noget penicillin, må man sige. Hvis jeg skulle gå hen og dø af dette her, kan jeg ikke blive begravet, men bliver kørt direkte på kommune kemi. (Hvilket minder mig om: Det gul-grønne skær, der lyser omkring Østersøen (mere specifikt over Bornholms nordspids), er ikke ledestjernen på afveje, men min krop, der udskiller alle de giftige dampe via min febersved).

Nå, i det mindste er der noget der hedder varmepuder og varmetæppe, og der kommer en del gode film her i julen. Så jeg vil lægge mig til rette under dynerne og huske at stille vækkeuret, så jeg kan huske alle mine piller. 2 tabletter 3 gange dagligt (hver 8. time) mod blærebetændelse og 1 tablet 2 gange dagligt (hver tolvte time) mod min genstridige "forkølelse". Og så det løse oveni - næsespray, Pinex, hostesaft m.v.

Hvis en medlæsende fyldepenner derude i landet skulle få lyst til at være på gaven med ALFen her, står et bedre immunforsvar øverst på listen over julegaveønsker.

Til alle jer på min venneliste, og alle jer, jeg kender og holder af: Kan I have en rigtig dejlig jul og et godt nytår. De kommende dage bliver nok så fortravlede, at jeg måske ikke lige får tid til at kigge forbi herinde. Jeg håber, I får en dejlig jul med familie, venner og bekendte - eller jer selv - alt efter, hvem I skal være sammen med de kommende dage. Husk at være overbærende og ikke ønske svigermor kvalt i ris ala manden (hun tager jo trods hjem igen før eller siden!!) og husk, at bedstefar ikke lever evigt - I vil savne de sure vinde og lyden af det klaprende gebis, den dag han ikke længere er her mere.

Til alle i julekonkurrencen: Tillykke til den af jer, som går hen og vinder. Jeg håber ikke, nogen af jer bliver for sårede over mine karakterer. Nu håber jeg ikke, at udfaldet giver anledning til nye diskussioner og bebrejdelser i det nye år.

Nu vil jeg tænde mit varmetæppe og krybe godt ned under dynen sammen med Sippi, der lægger og indynder sig (uden tvivl i håbet om at få sin julegave allerde nu) og se "Araknofobi", jeg ikke har set siden jeg var 14.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Bonusrunden til 38 grader, (nej) tak! er publiceret 22/12-2006 23:21 af Line Find-Andersen (ALFen).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.