Det er en underlig dag ...i dag jeg går rundt som i en tåge som om nogle holder en dyne ned over mig og jeg slet ikke kan se verden ..men jeg har heller ikke lyst til at se den , jeg har ikke lyst til at mærke den og aligevel er den så smertende tæt på nemlig i mit hjerte og i mit sind .
Kim Wadim skal begraves i dag ,tanken er ikke til at bære , sorgen over at han ikke længer skal være i denne verden er ikke til at bære og aligevel ved jeg det kun er hans krop vi i dag stiller til hvile , for hans sjæl vil altid være bland os , i os og hos os , hans engle har hentede ham og han tog afsted over på den anden side til dem som stod ham nær og ej heller er blandt os mere og det giver mig en trøst .
jeg så ham i mine drømme i nat , tror jeg skulle sige ham det sidste farvel slippe ham af denne verden , og jeg vågnede med tåre , men med en dyb indre fred .

Som jeg sider her og skriver , kommer tårende bare , men også en erkendelse af at tårene kommer af et egoistisk saven over ikke længer at kan få del i det kim gav sine omgivelser .
Men i mit hjerte har jeg ham for altid , jeg har hans smil , hans tøre sjove humor , hans drenget blik , hans faste hånd , og kærlige kuns .
Og ingen kan tage det fra mig eller alle de andre der sider tilbage .
Altid vil vi havde kim med os hvorhen vi vender os , forde han var den han var forde han gjorde det han trode på var rigtig ikke kun for ham , men for os ..ja for hele verden .
Jeg lytter til "danser med drenge " og deres sang ..." Er der Nogle I himlen der kan elske dig " ...den siger alt .
I dag siger jeg endelig farvel til Kim Wadim med varme tanker og smukke minder .

RosenQ