Vil væk. Bliver ved med at tænke at jeg vil væk. Kan ikke holde til at være her. Kan godt lide mit liv, men der skal ske noget. Det skal være anderledes, det her. Den her rastløshed. Lysten til at forsvinde. Ikke dø, og den slags- bare ikke være HER.
Flytte hjemmefra. Har råd. Men ikke penge nok. Eller hvordan siger man det. Det er for dumt at bruge pengene på det siger far. Han siger jeg skal blive hjemme. For jeg skal jo have alt muligt ud over husleje. Men gider bare ikke. Har ikke lyst til at være her, og dagligt diskutere de her ting. Og hvor forfærdeligt er det lige? Er jo for fanden aldrig hjemme. Har været væk fra kl 14 igår til kvart over 22 idag. I morgen er jeg væk fra 8 til halv 17. Mindst. Men alligevel så kan jeg ikke. Vil ikke, gror fast. Håber følelserne ændrer sig når jeg begynder i skole igen. Så jeg kommer til at høre lidt til. Til at føle mig lidt hjemme.