Har lige været til teori for første gang i aften, føler mig gammel når jeg er gammel nok til det.
Min kørelærer er vældig flink og sjov, og på en måde er det lidt spændene, har altid undret mig over det at køre bil. Har på fornemmelsen at det måske ikke er så indviklet som jeg gør det til.
Skal i kravlegård i morgen, syntes det er meget tidligt, det havde jeg abselut ikke regnet med.
Bliver helt klart den dårligste, de andre har prøvet at køre i deres forældres bil, og kan alt det med gearne og det, men jeg ved ikke engang hvor mange der er!
Er også lidt ræd for det, bryder mig ikke engang om at sidde bag på en scooter, det går alt for stærkt.
Det noget andet når min far kører, han har jo kørt i masser af år, og ved hvad han laver, desuden er det ham der kører bilen = hans ansvar.
Bryder mig ikke om det kæmpe ansvar, tænk hvis man kom til at køre nogen ned.
Tror ikke jeg ville kunne leve med at have slået et andet menneske ihjel, specielt ikke hvis det er fordi jeg havde været uforsigtig.

Skal have lavet en lægeerklæring, håber ikke hun skal stikke i mig, tog mig to år at få mit 12-års stik, det gjorde ikke ondt, men er stadig bange for det, ligesom jeg er for tandlæger.
HAR ikke noget mod smerte, eller jo, selvfølgeloig har jeg det, men tror mere det er det at jeg ikke kan kontrollere den, at det er andre der påfører den.
F. eks da jeg for en månedstid siden var så smart at få syre på mig, selvom det så ret grusomt ud og jeg nok burde have gået til lægen, selvom et uheld selvfølgelig heller ikkke er en kontrolerbar smerte, vil jeg nu hellere hælde syre på mig selv end at få taget en blodprøve eller boret et hul.
Bare tanken gør mig nervøs. Men håber ikke det er nødvendigt, burde det ikke være.