Det lyder så dramatisk - jeg er dog overbevist om, at jeg tyer til stimulanser, når jeg ikke kan holde ud, bare at være mig. At være i mit eget selskab. Det er da lidt sjovt, for hvad skulle der være så svært ved det? Det hjælper mig som regel da også at huske mig selv på, at jeg faktisk godt kan lide mig selv. Og mit liv...

Jeg har nogle feriedage, så jeg hygger mig med rengøring og oprydning, læsning og hygge i solen. Min roommate er ikke ordensmenneske og jeg er kun lige begyndt at øve mig, så vi har en del udfordringer på det felt :o)

Har være i tivoli og det er mit yndlingssted i hele verden. Det må være noget med gode minder fra barndommen og så selvfølgelig de smukke omgivelser.

Ellers går jeg og glæder mig til at møde en dejlig mand. Det er en underlig fornemmelse, at jeg faktisk "venter" på at han skal dukke op. Som om mit liv er "med" eller "uden". Det er ikke særlig hot at være desperat, så det er jeg selvfølgelig ikke... :o) Men jeg glæder mig! Selskab, bekræftelse, hygge, drømme, begær, sex - jo det er altså værd at tage med.