I onsdags brugte jeg 3 timer på at gennemsøge samtlige haver i nabolaget. Løftede hver en busks grene og kiggede under dem, for eventuelt at finde Fabian under en af dem...død eller levende.
Det kom der ikke noget resultat ud af. Dagen efter ringede min nabo..den flinke af dem, at hun havde set ham i sin have, men han var stukket af videre til den næste. Om eftermiddagen fik jeg pludselig fornemmelsen af, at jeg skulle gå ind i nabohaven og kalde på ham... Og der lå han i kompostbunken. Da jeg tog ham op, mjavede han hjerteskærende og kunne slet ikke holde op igen. Jeg tog ham med hjem og sad med ham længe. Han har tydeligt nok savnet mig meget. Først igår fik han lov at komme ud igen...jeg har sørget for at han har fået godt at spise, og at han har følt trygheden i sit eget hjem igen.
Det var ganske vidst med bange følelser,at jeg lod ham komme ud...hvornår ville jeg se ham igen? Inat kom han hen og skubbede til min hånd, og ville kæles med...hvor lykkelig var jeg?