Var ude at spise med hele den pukkelryggede i går.. Og det var faktisk rigtigt hyggeligt. Hvis en var kommet til mig for bare to år siden og havde sagt, at jeg ville komme til at nyde at tilbringe tid med min mor - så ville jeg have påstået at det var løgn. For man kan ikke synes det er hyggeligt at være i selskab med min mor..

Men det gør åbenbart noget ved ens mor - og måske også en selv, at man har en kæreste. For lige sidan han kom ind i billedet, for snart to år siden, så er det vendt lidt. Men det kan naturligvis også bare være, at jeg ikke giver hende magt længere. Et eller andet sted må jeg være kommet frem til, at hun sgu må opføre sig ordentligt, hvis hun vil se mig. Gider ikke det andet pis.. Måske har hun opfattet det...

Det kan naturligvis også bare være fordi, at min mor er for vildt et facade menneske. Det SKAL se ud som om vi har det så godt så godt - så nu opfører hun sig normalt når han er i nærheden.. Who knows, måske er det en blanding...

Men hvorom alting er - så krummede jeg ikke tæer og knytnæver og ønskede mig langt væk en eneste gang i går.. Og det er fandeme noget nyt... Om man kan kalde det et fremskridt, det er måske ligt i overkanten, for hun bliver ALDRIG en del af mig - og jeg fortalte heller ikke om frieriet - men det er da fint nok, ikke at have lyst til at slå hendes hoved ned i bordet... Så er vi da måske kommet et stykke....