Hjemmedag, med intet andet end lektier og lidt fjernsyn. Gud hvor er mit live kedeligt lige nu. Har kigget på veninders sider på nettet, om deres rejser og oplevelser. Og jeg sidder bare herhjemme på min flade.

Jeg kan ikke udngå at blive misundelig inden i. Ved at det aldrig bliver mig. Jeg kunne jo bare gøre det, og så kan jeg alligevel ikke. Og ved ikke om det bare er okay, at sådan er jeg ikke. Føler mig af og til tilbagesat, fordi jeg ikke har erfaringer af den slags. Og hvor er det trist at jeg så ikke har en kæreste til at præge mig i den retning. Han er bare som mig selv.
Det bedste ord der kan beskrive mig er vel nok provinsiel. Og hvor er det bare skide trist.

Hvorfor er jeg ikke ude hver weekend, og hvorfor har jeg ikke et hav af venner, der ville elske at bruge tid sammen med mig. Hvorfor er de kvaliteter jeg synes jeg har mange af, ikke dem der er i høj kurs, og gør mig interessant, men bare lidt kedelig og sikker.

Tror jeg er/har PMS, har vist været lidt opfarende og depri i dag. Gudskelov at R kommer i morgen til at hive mig lidt op.
Jeg har jo et godt liv, men af og til vil man bare gerne have det andre har.

Og jeg ville bare gerne være en der turde tage chancer!

M er taget til håndbold, og jeg arbejder langsomt videre med eksamensopgave, mens jeg ser fjernsyn, der sinker processen ydeligere.

-Berta