jeg mangler nu 22 sider, så er min elverinde-historie redigeret. den er på 132 sider i str.12 garamond.

men nu har jeg fundet ud af, at jeg nyder noget mere at skrive historierne end redigere dem. gys hvor er det kedeligt og jeg opfanger nok heller ikke alt.

men jeg har lagt mærke til en ting under mit redigerings arbejde. på de første 20 sider, der havde jeg tonsvis af rettelser, der er nærmest kun røde overstregninger, som jeg håber stadig giver mening, når jeg skal til at lave ændringerne på computer.
nu hvor jeg er nået så langt, så er det kun enkelte sætninger, som skal laves om, samt indsættes ekstra kommaer og forkorte sætninger.
måske er det fordi, at jeg istarten havde så mange ideer og historien lå ikke helt fast, men det begynder den jo at gøre midt i og der kan jeg også huske, hvad jeg gerne vil have historien til at ende med. det er ligesom om historien bliver mere samlet og har knap så mange mærkelige sidespring, efterhånden som jeg når igennem den.

Andre der har oplevet det samme ?

ellers så er jeg igang med min bachelor, det er en lidt svær opgave at tage hul på, fordi den er så stor. alle de andre opgaver måtte kun fylde 20 sider, nu skal den fylde ca.60-70 stykker !
jeg skriver sammen med min gode studieveninde og det er rart, selvom v nok skal nå at blive trætte af hinanden i øbet af de 10 uger, vi har til at skrive opgaven.

jeg er også igang med at søge kigge efter job, fordi nyuddannede sygeplejersker godt kan have svært ved at blive ansat, da vi er pænt grønne og skal læres op, hvilket der ofte ikke er tid til på en tralv afdeling, så de vil hellere have en erfaren.

så er vi ved at kigge på hus, fordi vi skal jo have noget at bo i, når jeg er færdig, så min køreste ikke skal bruge 3 timer på transport om dagen.

oven i det, er der to brylluper, hvor jeg skal være med til at arrangere polterabend for den ene brud.
jeg skal have syet min gallakjole færdig og have lavet en taske til min mors fødselsdag i juni.

der er faktisk nok at se til, jeg ville bare ønske, at jeg kunne smide det meste væk, holde lidt ferie og få rettet min historie færdig, så mine to betalæsere kan få den.

jeg kan ikke lade være med at glæde mig til jeg er færdig, fordi så kan jeg endelig få fred til at læse bøger, redigere mine historier og slappe lidt mere af.
uheldigvis kom jeg til at nævne dette for en af mine lærere, hun grinede blot af mig og spurgte om jeg virkelig troede det.
men jeg må da få blot lidt mere tid ? når jeg ikke skal læse til eksamen og nå en hel masse mål på kort tid ?
eller er jeg blot naiv ? vist skal jeg da læse og knokle for at lære min arbejdsplads og patienterne at kende, men det må da føles og være lidt mere frit, end det er nu, hvor der er sat en tidsramme på alt.

kærligst xanadue