Her sidder jeg og skal altså igang med at være konstruktivt. Jeg sidder og er ikke særlig stolt af mig selv - men man er jo desværre ikke altid herre over sine egne handlinger. Jeg har dog lært en masse ting af de sidste måneders rædsler og nu kan det være nok. Jeg vil have mit liv som gode gamle Nellemor tilbage. Jeg vil ikke mere gå i denne håbløse, vanvittige, onde verden, som jeg har befundet mig i - nej, jeg vil være Nellemor, der er sød, glad, positv og som har 100 ting at gøre og som skriver og fortæller glad ting og sager i dagbogen.

I går kulminerede situationen for os i det lille røde hus. Dertil passer et lille digt så fint - digtet skrev jeg for 2 år siden og jeg havde aldrig drømt om, at det skulle komme til at passe på mig selv en dag - men af skade blev jeg klogere. Digtet har jeg sendt til publicering her på Pennen og dukker nok snart op.

I lang tid har vejret været trist i mit sind - kun få gange mildt vejr med solskin - ellers gråt og kedeligt. I går kom så den indre orkan fuldstændig uden varsel. Den huserede næsten hele aftenen, blev bare ved med at blæse, ruske og ødelægge en masse. Sidst på aftenen stilnede den af, men først her til morgen kunne vi se, hvor meget dén havde lavet af ødelæggelser. Meget som vi har bygget op gennem vores 24 års samliv ligger nu hen som vrag og i ruiner. Andre ting ligger hulter til bulter som væltede træer og ja - det hele ser så kaotisk og næsten håbløst ud. Sammen har vi kigget på skaderne, orker næsten ikke at skal i gang med at rydde op i alt det kaos og rod - men heldigvis er vi begge indstillet på det - så i samarbejde skal det nok gå og sammen håer vi, at bygge et nyt og forhåbentligt smukkere og mange gange bedre forhold op igen.

Mens vi stod og kiggede på ødelæggelserne og kaosen, fik vi også talt om, hvilke ønsker vi hver især har. Noget er så meget i stykke, at det skal rives ned og kasseres, mens mange andre ting med tiden vil blive bygget op igen. Vi er klar over, at det hele vil tage sin tid, men vi er begge parate til at give en tørn for at redde, hvad reddes kan, så vi kan få det godt sammen igen.

Min orkan slap løs og gik ud over mine nærmeste. Det gør mig så ked i dette øjeblik, men samtidig ved jeg også, at orkanen kunne ikke rase, uden at give os noget lærdom med om og til livet. Orkanen åbnede sider hos os begge og igennem de hullede ødelæggelser ind til vort sind fik vi indblik på, hvad der rører sig dybest nede i os. Vi fandt nye værdier, som er værd at værne om, men først og fremmest skal vi have bygget op igen efter orkanens hærgen.

Nu tror jeg, at jeg har det godt. Sammen med min kære mand står der en masse ødelæggelse, som der skal ryddes op i. Vi er allerede så småt startet - og håber og tror. at vi med tiden kan stå med et smukt og harmonisk parforhold. Det har vi fortjent.

Kære læsere - pas godt på jer selv og lad det ikke komme så langt, at den indre orkan må rase - det er ikke spor rart og det har ingen fortjent.

Hyggehejsa fra en meget lidt stolt Nellemor.