19 år siden

Lidt om ugen, der gik.

Lidt af hvert
Hanna Fink (...
8 år siden
Kender I det?
Hanna Fink (...
11 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
11 år siden
Sidste Brev til Mor
Fru Flohr
1 år, 11 måneder siden
En stille bøn
Bastian
12 år siden
Forberedelse til eksamen
Annabell Nie...
10 år siden
Næsen i en bog.
Ruth Christe...
8 år siden
Perfektionismen dræber mi...
Neola
3 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
10 år siden
Dagen er tiltaget med 4 t...
Hanna Fink (...
9 år siden
Lidt om hverdage.
Hanna Fink (...
6 år siden
Gode karakterer og en for...
Camilla Ahle...
6 år siden
Juleferie :)
Michala Esch...
15 år siden
Dagen i dag er tiltaget m...
Hanna Fink (...
12 år siden
Uhm ... Efterårets kryb o...
Mikala Rosen...
12 år siden
Det er vist ved at være længe siden, jeg har skrevet i dagbogen, men sidste uge var lidt turbulent, så jeg havde ikke overskud til det.

Min mand og jeg havde været ude at se på hus og faktisk besluttet os for , at det var det rigtige hus for os. I forvejen havde vi snakket med banken, som havde givet os grønt lys til at købe. Så vi troede jo, alt var i orden.
Papirerne blev sendt til banken, og så ringede de til os, at de alligevel ikke ville låne os pengene. Det slog benene væk under os, da huset vi havde set på, var billigere end det vi i første omgang havde aftalt med banken.
Nu har vi sat det hele i bero, men indrømmet, vi er meget skuffede over bankens behandling af os.
Nå, i weekenden var vores datter hjemme på besøg fra højskolen. Jeg hentede hende fra banegården i Fredericia fredag, derfra kørte vi til Storcentret i Kolding, hun skulle købe nogle bøger. Jeg faldt selv over nogle gode tilbud. Lige inden for ved indgangen havde Bilka sat nogle kasser op med bøger, 5 stk. for 5o kr. Det kunne jeg ikke stå for. Senere købte jeg i boghandlen "Mit liv som Geisha" til 8o kr. Nu glæder jeg mig til at komme i gang med at læse dem. I øjeblikket er jeg i gang med at læse "Ørkenblomst". En skildring fra den virkelige verden, og den er brandgod.
Lørdag var vores datter, svigersøn og 2 børnebørn hjemme hele dagen. Det var dejligt at være sammen med dem, og selvfølgelig at være sammen med børnene, de er jo bare så skønne.
Søndag aften kørte vi Pernille til banegården i Fredericia igen, så nu er jeg igen helt selv, Holger er jo på arbejde. Så i formiddag har jeg gjort køkken rent. Nu kan jeg heller ikke mere, har bare så ondt i ryg og ben, men det er jo dejligt at få det gjort.
Nu vil jeg så slappe af her i eftermiddag , måske spille lidt mahjong, læse lidt, gå en lille tur med hunden i det dejlige vejr.
Og så læse i dagbøgerne her på siden, jeg er meget interesseret i at høre, hvordan det går med Lope og hendes rygestop. Det er rigtig flot gået af hende.
Jeg ønsker alle en god dag.
Hilsen Ida

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Lidt om ugen, der gik. er publiceret 16/01-2006 12:57 af 210650.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.