Øh, var det mig, der i en dagbog tidligere i dag fik det til at lyde som om familielivets glæde og min uendelig tilfredshed fuldstændig fortrængte trangen til at gå på januar udsalg.
BIP. Forkert svar. Januarudsalget kan ikke fortrænges. Så kan det da godt være, jeg også er et lykkeligt menneske, men hvordan kunne jeg glemme den rus det er, at gå på januarudsalg. Det gik op for mig, hvor enorm en begivenhed det er, da min veninde udsatte vores angrebsbølge fra i morgen til på torsdag. Det var lige før, min verden sank i grus. For fanden, tænkte jeg. Hvordan skal jeg overleve to arbejdsdage, inden startskuddet for årets euforiske etdags forbrugsløb lyder. Hvordan skal jeg kunne arbejde ved tanken om alle de mange gode ting... og hvad nu, hvis det hele er væk (forestiller mig horder af ildsprudende kvinder omkring rodekasser, der flår i hver sin ende af bh'er og sparkedragter...)
Og hvad nu hvis de to dages ekstra venten gør mig så desperat, at jeg mister den sidste rest af sund fornuft og ender op med en chokoladesmelter, fordi den var sat ned til halv pris eller en skjorte, der gaber mellem knapperne over brystet (der er ikke noget så kikset som gabende skjorter), fordi jeg tænkte, at den ville passe efter min menstration, eller slankekur eller...et eller andet.
Uha, jeg kan blive bange for mig selv.
Jeg er nu ellers blevet bedre med årene. Formår faktisk at tænke mig om to gange. Specielt bliver jeg roligere, lige så snart jeg har fået foretaget første indkøb, og jeg kan jo altid lægge ud med noget til ungerne.
Hvor er det fantastisk med de unger. Endnu flere muligheder for udsalgskup.
Nå, men apropos min forøgede selvkontrol, så var der kun en kikser sidste år, og det var et sort poncho, som bare så for billigt og elendigt ud. Panikkøb før lukketid. Måtte lige have en lille trendy ting til de øvrige indkøb, selvom jeg er håbløs til at være trendy.
Nå, men bare ved at skrive disse ord, føler jeg mig rustet. Jeg er helt rolig nu. Jeg kan godt vente til torsdag. Og jeg skal nok tænke mig om.
Ved nærmere eftertanke tror jeg netop jeg er nået frem til et nytårsforsæt:
Ingen fejlkøb i år!
Det bliver svært, men jeg vil prøve.
Held og lykke til I andre frådende shoppeuhyrer!