Jeg var så dum i går. Han har brugt tre dage på at hjælpe med at flytte - og så vrisser jeg af ham, fordi gardinerne driller. Men det er bare, fordi det hele topper nu. Pludselig er den værste stress overstået, pludselig er der tid. At jeg så sidder i min nye stue, der er fuld af alle mine møbler, fordi hverken køkken eller soveværelse er parat til at flytte ind i, det er så en anden sag. Det stresser også.

Jeg havde bare lyst til at tude. Sætte mig ned og bare lade tårerne flyde og have ham til at holde om mig. Han er så sød, har lavet pakkekalender til mig. Fik læbepomade i dag, fordi jeg får så tørre læber af vejret og af at kysse ham konstant. Sød tanke.

Nu sidder jeg og venter på, at gas- og vandmesteren skal komme. Skal have mit komfur sluttet til, så fungerer det da - et køkken med et komfur og et køleskab, det er da en start. Så kommer resten af køkkenet senere. Soveværelse burde være færdig i dag eller måske i morgen. Og så er der gangen.

Og nu er det første morgen i min nye lejlighed. S er lige gået. Jeg undskyldte, at jeg var lidt svær, jeg tror, han synes, at jeg undskylder for meget. Jeg er jo bare menneskelig - og han siger i forvejen, at jeg han ikke forstår, at jeg har kunne holde til det.

Så kom gas- og vandmesteren.