Jeg har været hjemme i weekenden (fra min efterskole, der ligger helt ovre i Jylland).

Jeg lånte min fars lejlighed og holdt fest der. Der blev ikke smadret noget - bortset fra en duftflaske dagen efter, men den tæller ikke for som sagt var dagen efter.

Det gik lidt galt for mig til festen. Lige før den var der alt for mange af mine venner der havde fundet ud af at jeg holdt fest, så det var tæt på at der kom 35 mennesker og ikke 6.

Jeg har vildt dårlig samvittighed over at have sagt nej til så mange, men min fars lejlighed er en et-værelses med låg, der er slet ikke plads til så mange.

Lille pus var ikke med så det var meget anderledes end det plejer, desuden er det vinter og det var nogle helt andre af mine venner så det hele var meget anderledes.

Jeg var stang bacardi og pludselig huskede jeg oplevelserne dernede med JJ. Pludselig stod jeg og legede med den kniv han forsøgte at gøre det hele forbi med engang.

Selv om jeg ikke vil indrømme så spøger han stadigvæk i min underbevidsthed. Han har betydet så meget mere end jeg nogensinde får fortalt ham. Jeg tror jeg hopper let og elegant over det - jeg orker ikke at tænke det igennem nu!

Andre drenge problemer? Selvfølgelig!
Patti sagde noget om at han aldrig var kommet sig over det vi to havde sammen. Jeg ved virkelig ikke om han mente vores venskab eller det andet. Men vi er jo stadigvæk venner?

Han tror stadigvæk at vi skal flytte sammen og ud at rejse og i det hele taget bare leve sammn når jeg kommer hjem fra usa... Jeg må få snakket med ham en dag om alt det her, men jeg vil ikke gøre det når jeg er fuld eller over mobiltelefon fra Jylland. Det virker ikke på samme måde.

Måske dropper både ham og Mochten ud af skolen. Det er trist at vi alle sammen faldt ud til sidst. Der var ellers håb for os..

Nogle gange savner jeg min mor, men det meste af tiden fylder hun mig med lort. Jeg kan savne hende sindssygt, men så brokker hun sig bare konstant når jeg endelig snakker med hende. 'Dine togbilletter er for dyre, jeg lever af ingenting herhjemme, hvorfor skal man være tvunget til sådan noget familie pis?, hvem har fundet på bryllupper sådan en spade, man kan godt flytte hjemmefra som 18-årig - hey du er 18 når du kommer hjem fra usa.

Fuck det, men føler virkelig hun smider mig ud hjemmefra! Satans! så er jeg flyttet hjemmefra som knapt 16-årig..

Mit liv herovre fungere. Det er ingen problemer, jeg klarer mig godt i skolen og socialt, kan holde fælles måltider ud osv. Men er lidt fustreret over at lærerne skal snakke med en om alt. Endnu flere forældre..
Det er faktisk fedt at være her, savner det derhjemme, men det hele er så anderledes her. Her er íngen fortid og fyre, der er tæt inde på livet af mig eller endnu være har været det. Det er ret problemfrit, men til tider er det også lidt ensformigt. Bare kald mig dramaqueeen...

Vores håndboldhold bliver nok droppet, vi er aldrig kommet med i en tunering. Har tænkt mig at løbe med Karen og Camilla i stedet for.