Hele august maaned havde jeg det som om det var maj og tiden gaar alt, alt faar hurtigt. men det maa ses som vaerende positivt. At der sker saa mange ting at man ikke laegger maerke til tiden.

jeg havde en fantastisk foedsesldag, den bedste i hele mit liv. oG min mor huskede den soerme ogsaa i aar.
Jeg blev 30, men foelr mig ikk saadan, men hvordan goer man ogssa det?
30 er stadig et tal.

Men jeg vil sige een ting. Hvis der sidder nogle som har haft den samme droem at rejse ud og begynde forfra saa kan mit raad kun vaere: GOER DET!!

det hjaepler at vaere vaek. Det har det ijvertfald gjort for mig. At vaere vaek fra alle de roller man har laesset paa sig selv i saa mange aar. det giver en psykisk frihed, som jeg ikke anede fandtes. Jeg var bange for at det hele var indei mig selv og at det ikke ville hjaelpe at rejse vaek, men heldigvis....jeg har endelig fundet den ro jeg ikke har haft i saa mange aar.

Maaeske er det flugt, men det tror jeg nu ikke. Jeg har set alle de daemoner i oejnene som jeg havde plus et par stykker der var unoedvendige.
noglegange skal man vaere egoist. Det er et must.

Men tiden...hvor fanden er tiden...den er opslugt af mañana. Uden jeg har opdaget det har spaniens mentalitet smittet mig, MIG af alle, hyperperfektionisten, og jeg hidser mig faktisk ikke rigtig op laengere. Gider ikke, fordi man kan ikke goere noget alligevel ved meget af det.

Men jeg savner stadig regnvejr, utroligt nok. de faa gange der har regnet hernede er ingenting. Det danske regnvejr er sgu noget saerligt. det er egentlig rart at finde ud af.