Det har været en lang nat. Græd, da jeg gik rundt og slukkede stearinlysene, efter gæsterne var gået. Blue Foundation på anlægget. Følte mig alene - og undrede mig over, at jeg var alene.

Gik i seng, men kunne ikke sove. Drak noget mere vand. Faldt hen, men kom til mig selv igen en time senere. Måtte op og på toilettet. Hovedet skreg. Mere vand. Gik i seng igen i deprimeret sindstilstand. Kræver jo bare respekt, men den dukker ikke op nogen steder. Og jeg vil ikke presse ham til at give mig den, men måske bare være ærlig over for mig selv og ham. Og ja, han betød noget.

Vågnede igen halv fire. Bælgmørkt udenfor. Igen på toilettet, igen vand, igen gråd. Og så ligger man der og stirrer op i loftet, mens man absolut ikke er træt - og absolut ikke er glad.

Og nu er det så morgen, en rigtig regnvejrsmorgen. Har ligget i min seng i 10 timer, men er helt ødelagt, mit hovede hamrer. Skal ud og gøre rent, men der er 10 kilometer - og jeg skal cykle, men det regner. Og på den ene side er det det mest befriende vejr. Regnen, der kan gennembløde mig og vaske mig ren og tage tankerne med sig. Naiv tankegang. Men må ud af denne lejlighed, væk fra disse vægge, der maser mig. Og det regner, men indenfor drukner jeg. Giv mig en redningsplanke - eller måske bare en panodil.