Altså, der er da vist gået lidt galt med min optælling af dage. Det må være fordi, jeg sådan trængte til ferie, at jeg talte min første fredag med, eller hvordan det nu har været.

Det vil jeg nu ikke spilde tiden med at fundere over, men bare fortsætte med at skrive i rækkefølge.
Og ifølge denne optælling er vi nu nået til dem 14. feriedag.

Men det er nu slet ikke så dårligt, for så giver det jo hele 16 feriedage at skrive om, så vidt jeg jeg se.

Men i weekenden er det gået op for mig, at jeg faktisk har lovet at være hjælper ved en weekend for min søns orkester.
Han glæder sig meget og weekenden slutter af med en koncert kl. 14.00 i spejderhuset. Og det går så forud for alt andet.
Også min umiddelbare følelse af, at jeg hellere ville have de sidste dage i fred og ro.

De sidste par dage har været svære. Vi havde ellers besluttet, at vi skulle nyde vores ferie, trods alle dårlige nyheder og ikke lade det påvirke os. Og jeg havde besluttet, at det ihvertfald ikke skulle påvirke min feriedagbog.
Men det lykkes ikke rigtig. Så det er en eftrtænksom feriedagbog i aften.

I mandags fik min mand jo altså at vide, at han har en arvelig alvorlig sygdom, som hans søster, der døde for en måned siden, også havde.
Hans sygdom er godt nok på et tidligere stadie, men det giver da stof til alvorlig eftertanke.

Og det er bare så uretfærdigt!! Som om vi ikke havde haft nok gennem tiden.
Jeg synes ikke, vi har været slemme til at beklage os, men vi behøvede altså ikke dette oveni.

Måske skulle jeg gøre alvor af at snakke med vores udmærkede sognepræst om specielt "Jobs bog" For der føler jeg mig altså lige nu.

Det er sjældent, at jeg er så sortseende og idag har jeg virkelig haft brug for og også brugt mine gode venner. Tak for Jeres opbakning og støtte. I ved jo selv, hvem I er.

Imorgen får jeg så ikke skrevet noget, for i morgen aften skal jeg sove sammen med 15 livsglade unger, der godt nok elsker musik, men som også er som 11-14 årige nu er, når de er værst. Men jeg tror at deres livsglæde kan smitte lidt af på mig, så jeg kan få overskud til at komme videre.

Vi snakkes ved.