Nu hvor jeg er kommet hjem fra arbejde og endelig kan slappe lidt af, kan jeg se hvor priviligeret jeg egentlig er. At får lov til at nyde 60 dejlige ungers selskab, og så endda være så heldig at få del i deres bedste timer i løbet af dagen.
Jeg har lidt ondt af forældrene til tider, for jeg ser deres børn mere end de selv, og tror også i nogle tilfælde, at jeg får de bedste stunder med dem. Jeg slipper for sure morgener og trætte eftermiddage. For når børn er i selskab med deres forældre bliver de på mirakuløs vis 2 år yngre og meget mere sure end tidligere. Bare lige en bemærkning hvis der nu er nogle af jer der står i den situation..."De kan godt selv".
Men til børnenes forsvar vil jeg sige at jeg fuldt ud forstår at netop de har brug for forældrenes fulde opmærksomhed, når de i nogle gange op til 9 timer har skulle dele en med 60 andre børn.
Men hvem kan stå for de små, når de kigger på en og siger "Jeg elsker dig", eller "Du er sød"
Kort sagt; jeg er så heldig, så heldig! Og det ville jeg så lige dele med nogen.

- Berta