Kære dagbog...
Mon ikke alle I andre dagbogskrivere har haft det på samme måde som jeg har det nu!? Er spændt på hvordan det her kommer til at forløbe, om jeg bliver grebet af det, eller om det løber ud i sandet. Bliver faktisk lidt hæmmet af at jeg ved hvor mange der måske kan finde på at læse dette. Men håber jeg med tiden kommer til bare at skrive løs.
Sidder ved min splinternye bærbare og er egentlig ret tilfreds med dette påfund. Om ikke andet kan jeg da bruge det som en en slags terapi.

Berta