i disse konfirmationstider... det er lige gået op for, at det i dag er 12 år siden, jeg blev konfirmeret. vildt. jeg synes at jeg husker det rimelig godt. det virker virkelig ikke som om det er SÅ længe siden. mere end ti. 12 år er meget. for tolv år siden var jeg meget tyk og teenager. jeg stod i en lagkage af en lilymodel. så herrens ud! jeg fik et kamera og en discman... hele min familie var der, også mine kusiner og fætter, som jeg nærmest ikke har set siden. min far var fuld og sad og sov i sofaen. heidi og pia kom, vi var majet ud... jeg fik en guldkæde af min moster putte, som jeg først er begyndt at gå med nu, men jeg er meget glad for den. hende ser jeg også kun yderst sjældent.
min moster havde lavet kransekage og en sang. gad vide hvor den er, den var wsikkert sjov. måske på loftet....

tænk at det er tolv år siden. og man fik de der telegrammer, eller hvad det hedder af alle! også nærmest af andre konfirmanter, som man ikke kendte... jeg kan huske at jeg håbede på at få et af thomas møller, min store teenage-forelskelse. men det gjorde jeg vist ikke... nej, DET ville jeg nok have kunne huske. fjollet ting, sådan en konfirmation. jeg syntes, modsat mange af mine venner, at konfirmationsforberelsen var hyggelig. vi sag der og sang nogle sange og hørte en foredrag om en narkoman, der havde mistet korttidshukommelsen.

nå. ja. tiden går.