ligger og stener på sofaen med en søndags b-film. skulle have været til 1. maj i fælledparken, men syntes ikke at vejret var til det.

fik et "flip" igen i går. ringede til vagtlægen, der var sød og fik mig lidt ned. har det stadig ikke helt godt, men jeg fik mandet mig sammen i går og kom til fødselsdag. i starten gik det godt; jeg var søde og friske natascha, der snakkede og var selvironisk, hende som er god at have med til et selskab.

M har været single i et år mindre en mig. altså hende og hendes kæreste gik fra hinanden i januar. og hun får hele tiden telefonnumre fra mænd, der stopper hende på gaden og i metroen! hun har været på mindst ti dates, været sammen med nogle stykker, selv givet sit nummer til mænd, som hun har syntes var søde, og i sidste uge mødte hun en fantastsik fyr, som bare er helt speciel og som hun nu er helt rundt på gulvet over.
jeg er misundelig. pissemisundelig. der er jo ikke nogen der har bedt om mit nummer. hun lever livet, og jeg kan ikke finde ud aaf andet end at sidde og hyle over andrreas. føler mig så ensom og ynkelig.

jeg endte med at skrive omkring 15 beskeder til andreas, sendt med ca. 10 min.s mellemrum. han svaarede en gang. da jeg cyklede hjem var jeg igen lidt "bange". så jeg prøvede at ringe til ham, men uden held. skrev og bad ham om at komme og sove hos mig. uden noget med noget, bare sove fordi jeg var bange.
lagde mig hjempå sofaen og tog beroligende dråber, kunne ikke sove. han kom ikke. og han skrev heller ikke.