Når man lover noget, skal man holde det. Det gælder også, når det er en selv, man har lovet noget.

Jeg lovede mig selv, at jeg ville finde noget positivt at skrive om næste gang jeg ville skrive dagbog.
Gennem de sidste par dage har jeg da oplevet meget mere positivt end negativt, så det er let nok - lige nu.

Kender I det?- man begynder at skrive sammen med en fuldstændig ukendt person.
Der er et eller andet ved den person, der fanger dig , gør dig nysgerrig for at lære mennesket bag, bedre at kende -det er så let at skrive sammen, der er måske også samme form for humor og måde at formulere sig på.
Jeg bliver simpelthen i godt humør, når jeg møder den slags åbne positive mennesker uden at kunne forklare helt præcist, hvad det er der lige præcis gør det.
Jeg føler, at her er der en der forstår, hvad du mener uden alt for mange forklaringer.
Jeg har de sidste par uger mødt et par stykker af dem. Og det er dejligt, både at kunne give og modtage.

Jeg føler mig mere "ovenpå" end jeg har gjort længe. Og jeg får sådan en lyst til at glæde en anden ukendt person, med en lille kommentar, f.eks til en dagbogstekst, en debat eller et digt.
Dejligt!!