Jeg havde ellers planlagt det hele. Men jeg vågnede ikke, da han skrev. Så det skete ikke.

Det var som sidste gang, jeg var sammen med M. Jeg havde sådan brug for nærhed, for at blive holdt om af en, der har været nær før. Så jeg vidste jo godt, at jeg ville give ham tilbuddet.

Vi er så fucked. Provokerer hinanden hele tiden. Holder øje, men ser væk, når den anden ser. Det hele er et spil. Du skrev, at jeg var provokerende, jeg svarede, at det ikke var provokation, men et direkte tilbud.

Jeg havde sådan brug for at være kvindelig. Brug for at mærke mig selv på dine præmisser. Lå vågen i morges og stirrede på den tomme plads ved siden af mig, vel vidende at du lå på samme måde 500 m herfra.

Måske var det godt, jeg ikke vågnede. Ville måske bare blive ked af det. Nu bliver jeg ikke andet end en anelse følelsesløs. Og vi skal ses fredag. For sidste gang, tror jeg. Gad vide, om du tager imod mit tilbud der. Gad vide, om jeg giver dig det.

Du minder mig om, at jeg godt kan føle noget. Men jeg tror ikke, jeg ville føle så meget andet end varme, hvis vi lå tæt. Varme fra et andet menneskes nøgne hud mod min. Men om ikke andet, så ville det jo også være at føle noget.

Jeg havde planlagt det hele. Og du hoppede i med begge ben. Måske kender vi hinanden bedre, end vi vil indrømme. Måske er der mere til det end bare en nats nydelse. Måske kender vi hinanden, fordi vi begge lammes af drømmen om eventyret, vi begge har haft og måttet slippe. Måske minder vi hinanden om, at vi ikke er de eneste, der går rundt i en døs og leder og leder efter noget, som snart føles som et fatamorgana. Måske ser vi ikke skoven for bare træer.