Hvad blev der af tiden, hvor jeg stod og spejlede mig. Sagde til mig selv at jeg var smuk, smuk, smuk. Den forsvandt vel. Sammen med skønheden. Savner de tider, hvor jeg bare sad og drømte. Bekræftede mit jeg. Nu kan jeg ikke kigge mig i spejlet uden at tænke på ham. Kan ikke lave noget faktisk. Alt minder mig om hans væsen. Jeg bliver sindssyg. Selv musikken. Alt hvad jeg hører. Nirvana, Korn, H.I.M...alt sammen.. Hvordan skal jeg komme ud af lidelsen? Hvordan skal jeg glemme den tabte kærlighed...