Mine venner har svigtet mig, så jeg er helt nede i kulkælderen for tiden. Jeg ved ikke om de gør det bevidst eller ubevidst, men jeg tror aldrig jeg vil stole blindt på dem igen. Egentlig troede jeg at vi var enormt gode venner, men så skete der det, at vi tre blev "taget" til at stå i bod 2 og 2 sammen - det siger sig selv at en af os ville ende alene. Men lige så snart de hørte det, sagde de at de ville stå sammen. Okay, det er så fordi vi ikke kan stå tre tænkte jeg. Næste dag blev jeg ringet op og fik en tid til at stå i bod, derefter blev jeg ringet op igen, om jeg ikke ville skifte tid for Maria og Pernille havde planer hele dagen sammen.. Sagt på en anden måde, de kunne ikke acceptere at de ikke kunne stå sammen og at den ene endte med at stå sammen med mig, så derfor blev jeg nød til at flytte mig. Det gjorde mig noget så ked af det, for når jeg tror at vi alle er lige gode venner burde de da syntedes at det var lige så godt at den ene stod sammen med mig, når det nu var den tid de var blevet tilbudt. Men nej. Næste gang vi sås satte de sig hvor der var 2 ledige pladser ved siden af hinanden, også selv om der var tre ledige pladser bagved, og de gik uden så meget som at sige farvel. Så kan jeg efterhånanden ikke kalde dem mine venner - hvis de endelig skal være noget for mig, bliver det kammarater. Sådan nogle behøver man ikke kunne stole så meget på, dem er man bare sammen med ved lejlighed. Men ud over det, betyder det at jeg ikke har nogle venner tilbage i Belgien, den eneste jeg havde er rejst hjem til Danmark. Jeg må til at finde mig nogle nye, selv om det bliver svært.